På jagt efter en billig storbyferie?

Warszawa

Det er blevet populært at tage på storbyferie. Og heldigvis behøver det ikke være dyrt. Der findes masser af muligheder for en billig storbyferie.

Den væsentligste årsag til dette er den store konkurrence imellem de mange flyselskaber. For år tilbage var der ofte kun et enkelt selskab eller to, som fløj på ruten – og de havde derved et form for monopol, så de kunne holde prisen oppe.

I dag findes der et hav af lavprisselskaber, der giver mulighed for en billig ferie. En tur til London koster ofte det samme som en togtur til Aalborg. Og selv en længere tur til f.eks. Barcelona, kan ofte gøres for under 500 kr.Warszawa

Vælg de billige storbyer

Men flypriserne alene gør det jo ikke. For at få en rigtig billig storbyferie, er det også nødvendigt, at der er billigt på destinationen – dvs. leveomkostninger og hotel skal helst ikke være for dyrt.

I virkeligheden er de fleste storbyer billigere at bo i end København – hvis man måske lige ser bort fra de andre, skandinaviske hovedstæder.

Der er dog stadig stor prisforskel. Og generelt er de tidligere østlande billigst. Byer som Budapest og Prag er dog ved at komme på niveau med de vestlige storbyer, som skal de være billigt, skal man kigge andre steder hen.

Her kunne Polens hovedstad Warszawa være en mulighed. Her kan man bo 5-stjernet og spise på lækre restauranter til ingen penge. Andre interessante muligheder er de baltiske lande, der er forbavsende moderne i betragtning af deres fortid i Sovjetunionen.