Mange af os mennesker gør en gang imellem brug af spiritus til sammenkomster, hyggelige aftener eller lignende. Det er dog de færreste, der rent faktisk er klar over, hvor spiritussen stammer fra, hvilken historie der lægger bag den, og hvordan den er produceret. Så nu får du lidt information om spiritus og historien bag. Der findes utrolig meget forskellig slags spiritus som eksempelvis rom, whisky, cognac, gin, tequila, vodka og meget mere. Det smager alt sammen forskelligt og kan bruges i forskellige drinks. Noget er også dyrere og mere eftertragtet end andet. I normal tale inkluderer man ikke øl, vin og cider i betegnelsen spiritus, fordi disse drikkevarer ikke er fremstillet på samme måde som spiritus, og fordi de indeholder et relativt lavt indhold af alkohol.
Hvordan er spiritus fremstillet?
Spiritus fremstilles ved at destillere enten frugter, korn eller grøntsager, der har gennemgået en gæringsproces. Man anvender en destilleringsmetode, fordi det kan rense væske og andre unødvendige elementer fra selve alkoholen, så den bliver stærkere og får en højere alkoholprocent. Det er typisk vand, der fjernes, da dette blot er med til at fortynde spiritussen. En destillation virker ved, at man varmer alkoholen op til 78 grader, da dette netop er alkohols kogepunkt. På den måde isolerer man alkoholen fra vandet. Når alkoholen er fordampet, fortætter man den således, at den igen bliver på væskeform.
Hvad er historien bag spiritus?
Det var i middelalderen, at vi mennesker fandt ud af at destillere alkoholen, så vi kunne opnå en højere alkoholprocent. Efter opfindelsen begyndte mange forskellige befolkningsgrupper at eksperimentere med nye ingredienser i destillationsprocessen, og det er derfor, at vi i dag har så mange forskellige typer af spiritus.
Hvor stammer det forskellige alkohol fra?
De forskellige typer spiritus stammer naturligvis fra forskellige lande og befolkningsgrupper. Whisky stammer oprindelige fra Skotland og Irland, tequila fra Mexico og til deles også Spanien, gin fra Holland og rom fra Mellemamerika.