Blot fordi budgettet eller tiden ikke rækker til en ferie i efteråret eller vinteren, betyder det ikke, at man skal snydes for eksotiske indspark i hverdagen. Eksperimenter i hjemmet med retter fra hele verden. Mad fra mere eksotiske egne er også ofte krydret godt. Krydret mad er genialt til at styrke immunforsvaret, sætte gang i en stoppet næse og varme kroppen godt op.
Asiatisk inspiration
Asiatisk mad er super nemt at lave i hverdagen og er kendetegnet ved at være rigtig sundt. Bag kylling eller laks i ovnen og spis det sammen med wokstegte nudler og grøntsager. Du kan også finde opskrifter på lækre asiatiske supper med kokos eller karry tilsat grønt og chili.
Lige nu er den asiatiske suppe Ramen også super populær i Danmark. Det er en fleksibel ret, der kan laves lige med dine yndlingsingredienser. Ramen er en nudelsuppe der er kogt på en fond – enten af grøntsager eller kød. Suppen koges med forskellige krydderier eller urter. F.eks. chili, ingefær, hvidløg, koriander, fiske- eller øster sauce. Fyld suppen med grøntsager som f.eks. champignon, forårslåg, bok choy eller bønnespirer. Kig rundt på nettet og få inspiration til præcis de ingredienser du ønsker. Du kan også komme tofu, oksekød og kogte æg i din suppe.
Bønner og fisk
Rejser du stik modsat, finder du også en masse spændende og spicy retter. I Sydamerika og de amerikanske sydstater er der massevis af lækre opskrifter, der er sunde og mætter godt i vinterkulden. Eksperimenter f.eks. med et hav af de spændende bønner, man efterhånden kan opstøve i supermarkedet. Hvis du er vild med sushi, men vil prøve noget helt andet, skal du give dig i kast med den peruvianske ceviche, der ofte serveres med rå løg og massere af lime.