Varme nætter er hårde for kroppen

Alt for høj varme kan være hårdt for kroppen. Befinder vi os i høje temperaturer i længere tid ad gangen, kommer kroppen virkelig på overarbejde. Dette gælder også, hvis vi har det for varmt om natten. Alt for varme nætter kan derfor være hårde ved vores kroppe. Læs her om hvorfor og om, hvad du selv kan gøre, hvis du er en af dem, der bruger mange nætter på at vende og dreje dig på grund af høje temperaturer.

 

Svedige nætter ødelægger nattesøvnen

Den optimale sovetemperatur ligger på 16-20 grader, men for mange kan det faktisk være svært at få temperatuen i soveværelset helt derned – særligt i de varme sommermåneder. Når man har det varmt om natten, kan det gøre det sværere at falde i søvn. Man vender og drejer sig og har svært ved at falde til ro, fordi man sveder og kroppen konstant er på overarbejde i forsøget på at komme af med varmen. Dette kan resultere i nætter, der ikke udhviler en – og mangel på nattesøvn er endnu hårdere for både krop og sind.

 

Slip af med varmen om natten

Når du får hedeture og kroppen ryger på overarbejde om natten, bør du først og fremmest glemme alt om dyner og nattøj. For mange kan tanken om at sove uden dyne være svær, da denne ofte er forbundet med at falde til ro. Men i virkeligheden kan varmen gøre dette en del mere vanskeligt. Alternativt kan du dække noget af kroppen med et lagen eller et dynebetræk.

 

Derudover findes der forskellige former for svedabsorberende topmadrasser, der også kan hjælpe din krop af med varmen. Her er topmadrasser af latex at anbefale, da disse er ventilerende og garanterer en behagelig temperatur natten over. Her på siden, kan du læse meget mere om, hvad du kan gøre for at slippe for de alt for varme nætter.