Skab et skønt uderum med en pergola

Sommeren er over os, og det indbyder til massere af udeliv og lange lyse sommeraftner. En pergola er en fin måde at få en overdækket terrasse eller lave en lille oase i en af havens hjørner. I denne artikel får du tips og tricks til at bygge en pergola.

Lån penge til dit næste haveprojekt. Klik her for mere information om forskellige lånemuligheder.

Gør-det-selv eller køb

Der findes et utal af guides på nettet til at konstruere din egen pergola. Pergolaen bygges af store, tykke stolper, men kan nemt sættes sammen uden alt for mange skruer og bolte. Sørg for at få en god højde på din pergola – når der skal gro blomster eller hænge stof ned, skal pergolaen beregnes med lidt ekstra højde.

Du kan også købe en færdig pergola eller få en håndværker til at bygge en.

Utallige anvendelsesmuligheder

Pergolaen kan anvendes til mange forskellige ting og kan alt efter indretningen skabe mange forskellige stemninger.

Grønne stier

Pergolaen kan i en større have anvendes ved små stier og passager til at skabe en ekstra effekt. Pryd den med fine grønne planter eller blomster der vokser på taget og ned over siderne. På den måde skaber du en eventyrlig tunnel, der minder om en drømmeverden.

Der findes et væld af gode planter til pergolaer, der kan klatre over og nedover din pergolastruktur. Det kan f.eks. være fine farverige planter som Blåregn, roser og Bougainvillea. Det kan også være den fine klassiske Guldregn, som dog er giftig og i nogle situationer kan være uheldig at bruge. Hvis du ønsker en grøn pergola, er planten Vedbend rigtig fin og gror faktisk opad og er dermed perfekt til en pergola.

Oase i haven

Pergolaen er rigtig fin, hvis den bruges som en lille oase midt i haven eller i en lille krog. Det er en fin måde at skabe skygge på samtidig med, at man får små lysindfald fra solens stråler. Brug grønne planter eller fine roser. Du kan også skabe en rigtig fin sydlandsk stemning med lette lagner. Det giver også mulighed for at fjerne lagnerne og udnytte solen fuldt ud.

Brug et par lækre havemøbler, så du kan sidde med en god kop kaffe og en bog eller hygge over et godt glas vin. Du kan også installere en sofa eller daybed lavet af paller, som du kan slænge dig i.