Hvordan er det at rejse i Afrika?

Afrika byder på enestående oplevelser og er i sandhed et kontinent fyldt af kontraster. Du kan få suveræne natur-, kultur- og dyreoplevelser, som du aldrig vil glemme. Afrika indeholder alt fra farverige og anderledes kulturer, larmende storbyer og spændende historie til kridhvide sandstrande, frodige jungler og fascinerende dyr.

Er du til backpacking, er Afrika helt sikkert et besøg værd. Der er et utal af fantastiske oplevelser i vente, og hvor din backpackerrejse skal gå hen er helt op til dig og dine interesser.

Hvis du er til enestående dyreoplevelser, kan en safari på Serengetis sletter i Tanzania klart anbefales. Serengeti er verdenskendt for sit fantastiske dyreliv. Kom helt tæt på Afrikas The Big Five – løven, elefanten, næsehornet, leoparden og bøflen. Eller oplev den berømte ”migration”, der finder sted hvert år, hvor millioner af gnuer er på vandring på jagt efter de bedste græsgange.

Hvis dit hjerte banker for adventureoplevelser, kan du bestige Kilimanjaro i Tanzania. Bjerget er med sine 5.895 meter det højeste på hele det afrikanske kontinent. Ruten op ad bjerget er udfordrende, men når du står på toppen af Afrika og kan nyde solopgangen, vil det være hele turen værd!

Besøg nogle af Afrikas kyster, hvor du finder strande i verdensklasse. På Zanzibar er kombinationen af krystalklart vand og hvide sandstrande et sikker hit. Her finder du også nogle af verdens bedste dykkerspots, hvor du kan opleve smukke koraller og alverdens fisk.

Du kan også kombinere den rejse til Afrika med frivilligt arbejde. I Sydafrika kan du arbejde frivilligt med børn i de fattige ”townships” og være med til at give dem en bedre hverdag. Du kan også arbejde frivilligt med nogle af Afrikas truede dyrearter. Eksempelvis kan du blive en del af Project Wild Cat i Sydafrika, som er et sted for truede og sårede dyre som løver og leoparder.

Du må ikke snyde dig selv for at besøge det fascinerende og anderledes kontinent med alverdens farverige oplevelser, der bare venter på dig!