En vielse er den ultimative kærlighedsfest, hvor man kan få lov til at erklære sine følelser for sin udkårne. Det er en lykkelig begivenhed, der samler venner og familie, som sammen hylder brudeparret. Dog medfølger der også en masse planlægning, og det kan i nogle tilfælde være en anelse stressende for de involverede. Her er det vigtigt at huske på, hvad det vigtigste ved ceremonien er. Selve festen er jo kun en enkelt dag, så det er måske vigtigere at prioritere de ting, der skal vare ved. For eksempel vielsesringen. Her handler det ikke kun om at vælge et fint smykke, men også om at finde den helt rigtige ring, der altid vil stå som et symbol for den fælles kærlighed. Herunder kan du læse, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vælger en vielsesring.
Sådan vælger du ringen
Det første skridt mod at finde den helt rigtige ring er, at man tænker sig grundigt om. De fleste vielsesringe er i guld, så allerede her kan I overveje om ringene skal være den helt almindelig farve guld, hvidguld, rosaguld eller måske platin. Det kan også være, at sølv er mere passende for jeres stil. De fleste vielsesringe er ens for begge parter, men det kan også være, at I bliver enige om, at ringene skal matche jeres unikke stil og individuelle personligheder. Hvis dette er tilfældet, så kan I jo overveje, om I selv vil designe ringen. Det gør den meget mere personlig og et smykke man ved, at man vil sætte pris på for altid. Derudover vil den også være helt unik. Hvis du gerne vil vide mere om personligt design, så kan du læse mere på www.decorojewellery.com.
Dertil kan man overveje, om der skal være en dato eller et lille budskab indgraveret indvendigt i ringen.
En vielsesring bæres døgnet rundt eller som oftest i alle de vågne timer. Derfor er det essentielt, at man overvejer, at den skal være fin nok til fest og praktisk nok til hverdagen og arbejdet. Det er jo ærgerligt, hvis man er nødt til at tage den af hele tiden, fordi den er generende. Dyrker I meget sport eller arbejder meget med hænderne, er det vigtigt at finde en pasform, der kan modstå dette og samtidig er behagelig at have på.
Derudover er det også værd at tage med, hvilken behandling og pleje ringen skal have. Forskellige typer ringe har jo forskellige krav til vedligeholdelse, så her er det vigtigt, at ringens behov kan møde dine.
Vær ude i god tid
Har du og din partner mange specifikke ønsker til jeres vielsesringe, så er det en god idé at være ude i god tid inden brylluppet. På denne måde kan I sikre jer, at alle jeres ønsker og krav bliver mødt hos guldsmeden eller juveleren. Det ville jo være ærgerligt, hvis I ikke fik præcist den ring I har gået og drømt om. Det er jo en stykke smykke, der skal følge jer resten af livet.