Forny din stue med et nyt sofabord

Sofabordet kan gøre en stor forskel og give noget personlighed til rummet. Mulighederne er mange – du kan få et strømlinede borde, som er helt skarpe i udtrykket eller borde, som er lavet i rustikt træ, hvilket passer godt ind i den nordiske stil, som er meget populær i øjeblikket. Sofabordet og sofaen er som salt og peber, de hører sammen, er en vigtig del at hyggen i hjemmet og et af de centrale punkter i hjemmet. Det er her der slappes af med benene oppe, eller her der hygges med venner og familie.

Tanker du kan gøre dig inden køb af nyt sofabord

  • Hvor stort skal det være? Her er det en god idé at have mål op hjemmefra, så du ved, hvor stort det må være.
  • Hvilket materiale skal det være i? Her kan bordpladen f.eks. være marmor, laminat, glas eller træ, der ligner drivtømmer og stellet kan ligeledes være i træ eller måske et metalstel
  • Hvilken form skal det have?
  • Skal det være et stort bord eller nogle mindre borde, der skal sættes sammen som et sofabordssæt?
  • Har du børn i hjemmet, kan det være du skal vælge et mere praktisk bord, som er let at rengøre.
  • Nyder du at spise din mad ved sofabordet i stedet for spisebordet, så kan det være en god idé at vælge et bord, som ikke har en for sart overflade.
  • Vil du gerne kunne bruge sofabordet til opbevaring?

Størrelsen på sofabordet

Det kan være, at du har plads til at sofabordet er stort, men hvis ikke dit behov er til det, kan det være lige så rart med et lille bord og mere plads omkring det. Det kan være, du bare skal kunne have en kop kaffe og en god bog liggende, så kan det være fint at vælge et lille bord. Skal der derimod være plads til hele familien, kan løsningen måske være et stort bord, hvor der også er plads til opbevaring af spil og legetøj.