Find de billige charterrejser

Billige charterrejser

Billige charterrejserCharterrejser er populære. Og det skyldes ikke mindst, at det er dejlig nemt bare at bestille en samlet pakkeløsning, hvor der indgår flyrejse, hotel og ikke mindst transport til og fra lufthavnen. Udover det får man så som regel også en guide på rejsedestinationen, som man kan henvende sig til, hvis man har problemer. Denne guide deltager også på de fleste udflugter, så man er sikker på at have en i nærheden, som taler dansk (eller i det mindste skandinavisk).

Men en charterrejse kan også være en dyr løsning. Specielt hvis man ønsker at rejse i en af skoleferierne. Her ved charterbureauerne godt, at efterspørgselen som regel er højere end udbuddet af rejser. Og det kan ses på prisen.

Til gengæld forpligter bureauerne sig også til at leje hotellerne for en hel sæson. Og det betyder, at der uden for højsæsonen er flere værelser end der er gæster – og det betyder billige charterrejser.

Så kan du rejse f.eks. i juni i stedet for juli, så kan du spare rigtig mange penge. Den største besparelse kommer, hvis du tager en uspecificeret rejse. Det er dog også her, du tager den største risiko, for du aner ikke, hvor du kommer til at bo. Du kan være heldig at havne på et femstjernet hotel – men du kan også få tildelt et værelse med toilet og bad på gangen.

En lidt mere sikker løsning er derfor at vælge et specificeret hotel, der passer til dine ønsker. Det koster et par hundrede kroner mere, men til gengæld er du også sikker på at komme til at bo ordentligt.