Brug telefonen til at holde styr på, om du har en sund livsstil

Nu hvor juletiden nærmer sig, kan det være svært at leve den sunde livsstil, man gerne vil. De korte dage og det kolde vejr afholder os ofte fra at gå en tur eller få løbet den runde, vi burde løbe, og de mange julefrokoster og hygge med familie og venner byder på massevis af kalorier. Vi bør lade os selv leve godt og nyde højtiden, men hvis du gerne vil nå til januar uden at tage 5 kilo på og fuldstændig miste din kondition, kan du bruge din telefon til at holde styr på din livsstil. Læs videre og bliv inspireret, og husk at de også kan bruges, hvis du rejser udenlands.

Hav rede på, hvor meget du får motioneret i løbet af en uge

Hvor langt fik du egentlig cyklet, da du var ude og ordne ærinder i går? Hvor mange skridt går du egentlig på arbejde? Hvor langt fik du egentlig løbet den anden dag? Det kan være svært at holde styr på, hvis man ikke måler det, men det kan heldigvis gøres let via telefonen. Der findes alverdens forskellige fitness- og motionsapps, som tæller sammen, hvor meget vi bevæger os i løbet af dagen. Ved at få et overblik, kan vi måske bedre blive motiveret til at komme ud og få løbet den runde efter arbejde, eller at tage i fitnesscenter i weekenden.

Tæl dine kalorier sammen i løbet af dagen

Husk på, at det helst ikke bør blive for kontrolleret, men ved at bruge forskellige apps kan du holde styr på, hvor mange kalorier du egentlig indtager. Hvis antallet af de indtagne kalorier er meget højere, end de kalorier du forbrænder, ved du, at du bør gøre noget – enten ved motionen eller ved det, du spiser.