De fleste ved nogenlunde hvad inkasso drejer sig om, og de har måske selv prøvet at være i rollen som enten skyldner eller kreditor. Når de manglende betalinger munder ud i en inkassosag, er det som oftest en kedelig affære for alle involverede parter. Selvom det pågældende inkassofirma har gjort hvad det kunne for at udarbejde en fornuftig betalingsløsning, er det dog ikke altid muligt at indgå en aftale med debitor, hvorfor det i stedet ender med retslige konsekvenser. Inkassosager kan indimellem være en smule uoverskuelige at hitte rede i, da de ofte findes i forskellige udformninger. Hvis du læser med her, kan du forhåbentlig blive en smule klogere.
Inkassovirket
Inkasso er grundlæggende en retslig disciplin, der arbejder med inddrivelse af gæld, f.eks. i form af en given kundes ubetalte fakturaer. Indkasseringen af den ubetalte gæld kan overdrages til en specialiseret inkassator, som f.eks. et inkassofirma, eller til en advokat. Inkassofirmaet vil dog ikke blot gå lige på og hårdt, da mange af situationerne kan løses ved forståelse og fornuftig dialog – såfremt debitoren er samarbejdsvillig. Hvis det ikke lader sig gøre, påbegynder inkassofirmaet processen med at inddrage det skyldte beløb. Der findes mange autoriserede inkassofirmaer i Danmark, så hvis du befinder dig i en position som kreditor, og har brug for assistance i forbindelse med gældsinddrivelse, er det en god idé at lave lidt research på markedet, før du henvender dig. Her kan du med fordel slå vejen forbi Debito, som er en hjemmeside, der fungerer som platform for en række inkassofirmaer. Som en økonomisk fordel arbejder firmaet samtidig ud fra et ’no cure – no pay’ princip.
Processens gang
Som kreditor vil man, som udgangspunkt, selv forsøge at indkassere pengene – typisk ved at udsende nogle rykkerbreve til debitoren. Hvis beløbet ikke er betalt indenfor den angivne frist, kan du vælge at fremsende et inkassovarsel, hvor tonen bliver noget mere direkte. Inkassovarslingen kommer ofte i 2. eller 3. rykkerbrev. Hvis inkassofirmaet overtager sagen, vil det i første omgang prøve at løse konflikten udenretsligt (udenom retten). Hvis et kompromis stadigvæk ikke kan lade sig gøre, vil debitoren herefter modtage et varsel om retslig behandling. I sidste instans dømmes debitoren til at betale gælden og sagens omkostninger. Vedkommende bliver samtidig registreret i RKI. På fogedretsmødet kan der blive foretaget udlæg i debitorens aktiver i forbindelse med et muligt tvangssalg. Denne retslige behandling vil debitoren ligeledes hæfte for.