Udnyt din altans få kvadratmeter fornuftigt

Farverige blomster, summen af humlebier og duften af nybagte boller er en fryd for øjet og får samtidig mundvandet til at løbe. Når solens sommerrige stråler rammer facadens altaner, søger folk ud på deres altaner. De få kvadratmeter kan dog give udfordringer, når sommerens varme gerne vil nydes i fulde drag. Det ekstra afslappende rum til din lejlighed kan nemlig ikke fyldes med alverdens møbler og blomster, hvis altanen også skal være et hyggeligt sted at opholde sig. Det kan derfor være en god overvejelse at udnytte de få kvadratmeter fornuftigt.

Gode råd til indretning

Altanens få kvadratmeter giver dig overvejelser om, hvad du vil benytte din altan til – er det morgenkaffen eller aftensmaden du vil nyde på altanen? Derudover skal du planlægge, hvad din altan skal indeholde – er det til opbevaring, blomster eller en spiseplads?
Her er 3 gode råd til din indretning:

  1. Brug rummet
  2. Hav ting, der fylder mindre
  3. Vær kreativ

Det kan være godt at gennemtænke altanens rum. Flyt dit fokus fra kun at tænke på gulvpladsen, men udnyt de muligheder der er i højden. Et gitter op ad væggen med hængende blomster giver mere plads på gulvet og indbyder samtidig til hygge i grønne omgivelser.
For at udnytte gulvpladsen på altanen kan ting, der fylder mindre være oplagt. Det kan være altankasser på altanens gelænder eller møbler, som er foldbare og dermed også hurtige at flytte. Hvis altanen er af den mindre størrelse, kan et alternativ til møbler blot være hynder eller puder til at sidde på.
Derudover er dine kreative evner et godt redskab til at indrette få kvadratmeter. Du kan kaste dig ud i at bygge dine altanmøbler selv – eksempelvis en byg-selv-bænk, der også kan bruges som opbevaringsplads til blandt andet hynder eller vandkanden. Desuden kan du lege med farverne på altanen. Lyse farver får din altan til at fremstå større.

Design og materialevalg efter behov

Størrelsen på din altan kan variere efter de forskellige altantyper, som findes – tagaltaner eller altaner på facaden. Designet og materialevalget kan du selv vælge ud fra dit behov. Gulve, skærme og håndlister kan udsmykke din altan. Det er dog vigtigt at undersøge dine muligheder for at montere en altan, da det kan være en længerevarende proces. Men overvejer du en altan, hvor du kan få udnyttet de få kvadratmeter fornuftigt, så læs mere her.