Sikkert køb med en boligadvokat

Når du skal købe en bolig, er det med stor sandsynlighed både med sommerfugle i maven og en fornemmelse af, at du skal bruge en forfærdelig masse penge. Der er mange elementer at holde styr på. Lige fra det første kig på drømmehuset til underskriften er sat på den endelige købsaftale, og du kan begynde dit nye liv i dit nye hus sammen med din familie. Hvis du ønsker at have tjek på alt i forbindelse med boligkøbet, gør du klogt i at alliere dig med en boligadvokat, som kan hjælpe dig med alle købets facetter.

Få professionel rådgivning af boligadvokaten

Hos en boligadvokat kan du få professionel hjælp. Du kan nemlig hurtigt komme til at føle dig en smule alen og på Herrens mark, når du selv skal tage stilling til spørgsmål af juridisk art. Her skal du også huske på, at ejendomsmægleren er sælgers mand eller kvinde. Han eller hun er helt sikkert hjælpsom, men det primære mål for ejendomsmægleren er at få solgt boligen til den højeste pris og under de bedste betingelser. Derfor skal du have hjælp.

 

Boligadvokaten kan hjælpe dig med en lang række af ting. For det første kan han vurdere salgsprisen og fortælle dig, om den er for høj. men han kan også hjælpe dig med at gennemgå servitutter og andre oplysninger fra tingbogen. Dertil er boligadvokaten en god sparringspartner i forhold til finansieringen af boligen, da han eller hun ikke er betinget af en ansættelse i hverken realkreditinstitut eller bank.

Handl sikkert bolig med et advokatforbehold

Det er svært at finde præcis den bolig, som passer til din familie og jeres behov. Sædvanligvis vil du kigge på mange forskellige, før du begynder at få den helt præcise idé om, hvad I er på udkig efter. Indretningen skal passe til jer, ligesom pris, stand og beliggenhed naturligvis er vigtige parametre.

 

Derfor er det så vigtigt, at du kan slå til på det rette tidspunkt, når du pludselig sætter din fod i det hus, som du forestiller dig skal være dit fremtidige hjem. Med et advokatforbehold kan du skrive under på købsaftalen med det samme, uden at du skal bekymre dig om, hvorvidt du har købt katten i sækken. Her har du nemlig ret til efterfølgende at få en advokat til at se det hele igennem og fortryde underskriften, hvis der er forhold, som advokaten (og du) ikke kan acceptere.

Skal du oprette testamente?

Udover de helt praktiske foranstaltninger ved selve boligkøbet skal du også huske at tænke på fremtiden. Helt afhængigt af din civilstatus skal du nemlig tage stilling til, hvad der skal ske med huset, når enten du eller din partner dør. Såfremt I ikke er gift, er denne del af boligkøbet endnu vigtigere. For selvom I ejer huset sammen, arver I ikke hinanden, hvis I ikke er gift.

 

Derfor er det en god ide at få en advokat til at lave en ægtepagt og/eller et testamente. På den måde kan I allerede nu sørge for, at der er sikkerhed for den efterladte, og at han eller hun ikke må gå fra hus og hjem. Igen skal det nævnes, at du især skal være opmærksom på dette forhold, hvis I ikke er gift – ligesom fællesbørn og særbørn skal regnes med i ligningen.

Boligadvokaten sørger for tinglysning

Skødet skal skifte ejer, når du har købt en ny bolig. Her er det også vigtigt, at du får hjælp af en boligadvokat, da det kan være en besværlig proces, hvor der skal overholdes mange regler og foregå en omfangsrig korrespondance parterne imellem. Sørg for, at det går professionelt til, og lad en