Hvilken barnevogn skal vi vælge?

Når I bliver berigede med en lille ny, er det vigtigt, at I er udstyret med den optimale barnevogn i forbindelse med søvn og transport. Hvis budgettet er lidt stramt, er der mange vordende forældre, som enten køber barnevognen brugt eller arver den fra familie eller venner. Det kan sagtens være en både billig og fornuftig løsning, men det er ikke givet, at barnevognen passer til jer og jeres barns behov. Ej heller er den billigste barnevogn altid svaret. Der er således et par ting, I bør overveje, inden I erhverver jer en ny barnevogn til den lille.

 

Hvad bør man overveje?

Køreegenskaber, komfort og sikkerhed er tre af de vigtigste nøgleord hvad angår barnevogne. Hvis I bor i en større by og skal have barnevognen med i forskellige offentlige transportformer, er det vigtigt at finde en barnevogn, der matcher de dertilhørende behov. Her kan I overveje at investere i en barnevogn, der ikke vejer for meget og samtidig er relativt let at manøvrere. Hvis I omvendt bor lidt længere ude på landet, og påtænker at tage den lille meget med ud i naturen og på lidt grovere veje, er det hensigtsmæssigt med en mere terrængående barnevogn, der har brede dæk og en god affjedring. Hvis barnet skal sove komfortabelt, er det også væsentligt med den rigtige størrelse (naturligvis) samt god isolering. Sikkerheden er det vigtigste, og barnevognen skal som minimum efterleve den europæiske sikkerhedsstandard. Vognen skal grundlæggende være stabil og afbalanceret, ligesom at bremserne skal fungere optimalt. Løsdele er no-go.

Andre fornuftige overvejelser inkluderer bl.a. transport i bil, muligheden for flere børn, kombi-vogn (barnevogn/klapvogn osv.)

 

Praktisk udstyr

Der findes et væld af udstyr til barnevogne, der ikke følger med købet af selve vognen. Noget af dette udstyr kan fint undværes, men der findes også en del udstyr, som er ganske praktisk at have ved hånden. Barnevognen skal gerne være modstandsdygtig overfor både vind og vejr, og derfor er det ganske fornuftigt at investere i et regnslag og en solskærm. Om sommeren kan et insektnet også være ganske brugbart. Det er også en fordel at kunne have en pusletaske med overalt, og disse kan ofte købes sammen med barnevognen i matchende stil. Lift og ekstra madras kan være endnu to praktiske tilkøb. Står I og mangler lidt penge til en barnevogn, kan du med fordel besøge siden her, som tilbyder en oversigt over forskellige lånetilbud.